OM PER

Politik handler om din hverdag. Derfor er det vigtigt, at du har et
Folketingsmedlem, som kender dit lokalområde og kender de udfordringer, som der er her. Det gør jeg.
Jeg arbejder hver dag på Christiansborg for at sætte Nordjylland på Danmarkskortet. Jeg har løftet mange lokale sager ind og været med til at gøre en forskel for mange. Det vil jeg gerne fortsætte med.

SE MIN FACEBOOK

Om Per
Jeg hedder Per Husted. Jeg er gift med Lene, som er folkeskolelærer, og sammen har vi vores to voksne børn, Anna (25) og Freja (24). Min familie betyder alt for mig – de giver mig energi, perspektiv og motivation både i politik og i hverdagen.
​
Jeg stiller op i Nordjylland, fordi det er her, jeg vil gøre en forskel for de sager, der virkelig betyder noget for os. Jeg vil arbejde for, at alle har lige adgang til sundhed, uddannelse og velfærd, så det er attraktivt at bo, arbejde og starte familie her.
​
Som socialdemokrat tror jeg på fællesskabets styrke, men mange oplever, at jeg også har en profil, der taler til erhvervslivet. Det skyldes, at jeg er selvstændig og har drevet virksomhed med succes i mange år.
For mig er erhvervslivet ikke et mål i sig selv – det er et middel til det, der virkelig betyder noget: at skabe muligheder for mennesker, styrke fællesskabet og sikre, at alle kan få et godt liv. Læs mere om min virksomhed her.
​
​

.jpg)